S1, E6: Nevøerne vil gerne have en bil, men det afviser Anders helt og aldeles. Men så begynder en verdensberømt og lidt for smart racerkører ved navn Rocky "Raketten" Thøring at flirte med Andersine. Anders bliver jaloux og sværger at ville slå Raketten i Andeby 500-racerløbet, men det vil kræve en superkraftig racerbil. Han narrer nevøerne til at sætte hans gamle bil i stand og betaler dem for deres hårde arbejde med en gammel skrammelkasse.
