“Nothing about you need to be fixed”. FITTING IN er en opløftende og gribende coming-of-age-film, der med rå humor, empati og autenticitet fortæller om at acceptere sig selv i al sin perfekte uperfekthed. 16-årige Lindy (Maddie Ziegler) må som enhver anden teenager balancere mellem venner, den første forelskelse og den allerførste gang, og det komplicerede forhold til sin mor. Men netop i en periode, hvor ingen ønsker at skille sig mere ud end højst nødvendigt, har hun til forskel fra sine jævnaldrende endnu ikke fået sin menstruation. En tur til lægen kaster hendes hovedkulds ud på en sidebane, da hun bliver diagnosticeret med et sjældent, reproduktivt syndrom, der vender op og ned på hendes planer om at miste sin mødom, sine forventninger om kvindelighed og seksualitet, sit forhold til sin mor, og vigtigst af alt - til sig selv. Lindy har nemlig hverken en livmoder eller en fuldt udviklet vagina, og må nu finde vej i en krop, der ikke ligner de flestes. FITTING IN er baseret på instruktøren Molly McGlynns (MARY GOES ROUND) egne oplevelser og havde verdenspremiere på den amerikanske South by Southwest Film Festival.