
Simon Talbot - Talle Alene I Verden
Stand-Up Comedy Med "Talle alene i verden" sætter Simon Talbot en stor, tyk og vanvittig sjov streg under sin position som en af tidens største komikere. Glæd dig til et selvudleverende indblik i personen bag komikeren - fra den lystige sædcelle, der bare skulle ud og underholde, over pendleropvæksten mellem den stærkt religiøse mor og en rock’n’roll far til manden bag komikerfacaden. En fyr der, som de fleste andre, skal leve med bruddet med kæresten, følelsen af lavt selvværd, behovet for anerkendelse og det anstrengte forhold til vennernes Facebookopdateringer om deres åbenbart perfekte liv, der kun får én til at føle sig endnu mere mislykket, som man sidder dér, alene i sin sækkestol med en skål slatne nudler. Som altid formår Simon Talbot at udstille sin verden med en herligt befriende barnlig iver, der sammen med hans energiske standup-stil og selvironiske distance gør selv de mere følsomme emner hysterisk morsomme.
Starring
Simon Talbot
Director
Simon Talbot