
S1, E5: ILM træder ind i den digitale tidsalder med sin første store opgave: et svært forvandlingsklip i Willow. Jean Bolte, som er ekspert i pelsede væsner, tilslutter sig modelafdelingen intetanende om, at hendes håndlavede dyr snart bliver udgangspunktet for et banebrydende øjeblik i computergrafikkens historie. ILM finder på ordet "morfing", som Muren insisterer på er korrekt, og at "selv ordbogen tager fejl." James Camerons nye film The Abyss indeholder et realistisk vandvæsen, der forbløffer instruktøren. Muren overbeviser Cameron om at "tage en chance" ved at computeranimere pseudopodden. For at skabe denne banebrydende effekt hyrer ILM nye talenter, herunder den canadiske hockeyspiller Steve "Spaz" Williams og hippien Mark Dippé fra Alaska, som hurtigt opdager, at de begge elsker Alice Cooper. Dennis Muren fornemmer ændringer i branchen og tager et år fri for at lære computergrafik, hvorefter han indser: "der er ingen magi involveret... alt kan defineres". Jean Bolte bliver i mellemtiden den første fra modelafdelingen til at bevæge sig ind i computerens verden, da hun indser, at de nye værktøjer "blot er en ny form for maling og pensler." Men ikke imødekommer ændringerne. Modelveteranerne John Goodson og Kim Smith ærgres, eftersom "glæden ved at arbejde var fællesskabet", at interagere fysisk med sine omgivelser, materialerne og hinanden. Lederen Jim Morris tilbyder at træne modelskabere, der er interesserede i at lære at arbejde med computere, men Goodson billiger det ikke og mener, at "de ødelægger maskinen, som vi har bygget." ILM hyrer nye ansatte for at imødekomme den digitale efterspørgsel, herunder Ellen Poon, som beslutter at forlade London og sin mand for at flytte til San Francisco og tilslutte sig ILM. Mens computerafdelingen blomstrer, slår en ny generation rødder hos ILM. Et lydisoleret lokale i kælderen bliver Williams og Dippés berygtede kontor, The Pit, hvor der holdes vilde fester. Cameron vender tilbage med et projekt, der er "langt større end The Abyss", nemlig den "latterligt ambitiøse" Terminator 2: Judgement Day, hvis hovedperson er lavet af flydende metal. På ni måneder er holdet nødt til at opfinde ny teknologi for at løse problemet. Design skubber teknologien frem vha. den nyansatte kunstner Doug Chiangs betagende arbejde. Terminator 2 understreger, at ILM er verdens førende computergrafik-selskab, og Ellen Poon udtaler, at det "kun er et spørgsmål om tid, før vi bryder igennem og laver noget forbløffende." En dag fortæller Dennis Muren holdet om deres næste projekt, en Steven Spielberg-film, hvori dinosaurer overtager en park, og Phil Tippett får til opgave at skabe væsnerne ved hjælp af stop motion. På trods af Murens mistro, ser Steve Williams og Mark Dippé det som en personlig udfordring at computeranimere dinosaurerne i stedet. For som Williams siger: "Der er intet værre end ikke at prøve."