S1, E3: Ligesom Watcher har advaret om, er Galactus ankommet til Zenn-La for at bruge al energien. Norrin Radd ofrer sig selv ved at tilbyde at tjene som Galactus' sendebud med den opgave at finde planeter uden intelligent liv, så Galactus ikke behøver ødelægge civilisationer. Den gode nyhed er, at Galactus giver Norrin nogle af sine kræfter, hvilket forvandler ham til Silver Surfer. Ulempen er til gengæld, at overførslen af kræfter sletter Norrins hukommelse og moral! Uden minder finder Silver Surfer den ene verden efter den anden, som Galactus kan fortære, men al den ødelæggelse går sendebuddet på. Den onde Thanos bruger Ego, den levende planet, til at invadere Silver Surfers bevidsthed for at finde hemmeligheder om Galactus.
