
Fra Walt Disney Animation Studios kommer det actionfyldte eventyr Vilde Rolf Smadrer Internettet. Rolf og hans bedste ven Vanilje sætter alt på spil da de rejser ud på internettet for at finde en reservedel, der kan redde hendes spil, Sukkerchok. De er ude hvor de ikke kan bunde, så for ikke at komme på afveje må de få hjælp fra internettets beboere, blandt andet fra Yesss, hovedalgoritme og det bankende hjerte bag den trendsættende hjemmeside BuzzzTube, og Shank, den jernhårde racerkører fra det rå online racerspil Slaughter Race.