Fra Dr. Seuss' fantasi og folkene bag Grusomme Mig kommer den længe ventede film Lorax: Skovens Beskytter, en computeranimeret udgave af den klassiske fortælling om skovens beskytter, som besidder håbets magt. Det animerede eventyr følger en 12-årig drengs rejse for at finde et ægte, levende træ, som er det eneste, der kan hjælpe ham med at vinde sin drømmepiges hjerte. For at finde det må han opsøge Lorax'en, en bitter men charmerende figur, der kæmper for at beskytte hans verden. Filmens stemmeskuespillere tæller Danny DeVito som den ikoniske titelfigur, Lorax'en, og Ed Helms som den enigmatiske Once-ler. Flere verdenskendte superstjerner låner også deres stemmer ud til eventyret: Zac Efron er Ted, den idealistiske dreng som leder efter Lorax'en, og Grammy-vindende Taylor Swift er Audrey, Teds drømmepige. Endelig spiller Rob Riggle skurken O'Hare, Jenny Slate er Teds overbeskyttende mor og den elskede skuespillerinde Betty White er Teds vise bedstemor Norma. Lorax - Skovens Beskytter er den tredje film fra Universal Pictures og Illumination Entertainment (Grusomme Mig, Hop).