Simon (James McAvoy) medvirker ved tyveriet af et Goya-maleri til 27 millioner dollar. Kuppet går galt, maleriet forsvinder, og Simon mister hukommelsen efter et slag i hovedet. Hans medsammensvorne, Franck (Vincent Cassel), tvinger ham til at søge hjælp hos en forførende hypnotisør (Rosario Dawson), hvilket fører til et trekantsdrama, hvor grænserne mellem virkelighed og drøm udviskes.