A Knight's Tale
Den unge riddervæbner William Thatcher (Heath Ledger), en knøs med hjertet på rette sted, har siden barndommen drømt om selv at svinge lansen, selv om dette kun er forbeholdt adelen og ikke en sølle bondesøn. Pludselig må William optræde som den ikke-eksisterende sir Ulrich von Lichtenstein af Gelderland i Europas ridderturneringer, hvor han godt hjulpet på vej af den gudsbetungede herold Geoffrey Chauser (Paul Bettany) hurtigt skaber sig et navn og en voksende fanskare. Han forelsker sig hovedkulds i adelsdamen Jocelyn (Shannyn Sossamon), og følelserne er gengældt, men hans bedrag og plebejer-rødder kan ødelægge alt i en stivnakket tidsalder. Med stærke biroller fra Rufus Sewell, Alan Tudyk og Mark Addy udmærker A Knight's Tale sig som en utraditionel blanding af action, komedie, romantik og en mildt sagt heftig anakronisme, blandt andet via klassisk rock på lydsporet (Queen, David Bowie, Thin Lizzy med flere), skønt fortællingen er henlagt til middelalderen.