Barça Dreams: Historien om verdens mest populære fodboldklub
Barça Dreams – er historien om verdens mest populære fodboldklub. Filmen fortæller FC BARCELONAS historie fra grundlæggelsen i 1899. Den fortæller om den spanske borgerkrig, General Francos indflydelse, 2. verdenskrig, opture og nedture, om hollandsk indflydelse, udenlandske superstjerner og den fortsatte rivalisering mellem FC Barcelona og Real Madrid, som udmøntes i det tilbagevendende drama ,som kendes under navnet El Clásico. Få en unik indsigt i klubbens historie, og hvad der driver klubben til at få succes igen og igen, og hvorfor verdens bedste fodboldspillere ønsker at spille for FC Barcelona år efter år. Nærmest ethvert barn ved, hvem FC Barcelona-spillerne Messi, Neymar, Alves, Piqué, Xavi, Suárez er, og klubben har fans over hele verden, som ser deres kampe, og nogle drømmer om at spille fodbold på samme måde. Senest har FC Barcelona vundet Champions League, Primera División/La Liga og Copa del Rey, hvilket er intet mindre end en fantastisk bedrift. Oplev også for første gang, hvorfor FC Barcelona er "mes que un club", og hør, hvordan spillerne helt fra barnsben på fodboldskolen "La Masia" trænes i klubbens filosofi og strategi.