Tilbage i Danmark mister Aske interessen for ninja-missioner og vil hellere være sammen med vennerne. Ternet Ninja føler sig tilsidesat og leder efter nye opgaver. En konflikt opstår, da Aske uforvarende provokerer Jessicas kæreste Marco og hans venner, som hævner sig ved at sætte ild til familiens haveskur. Aske presses af TN til at forsvare sig, samtidig med at venskabet med nytilflyttede Emily vækker Jessicas jalousi. Oven i det tager stedfaren Jørn faderrollen lidt for alvorligt - og Aske ender med at føle sig presset fra alle sider.