Cobweb
I 70'erne måtte filmfolk i Korea navigere i et minefelt af statslig kontrol og censur. Den engang så populære instruktør Kim har lige afsluttet en middelmådig thriller. Men i en drøm får han en idé, der kan gøre Cobweb til et mesterværk. Kim bliver besat af tanken om at indspille den nye slutning og genvinde kollegernes respekt. Da filmselskabets chef rejser for at besøge japanske investorer, øjner Kim chancen. Med fri adgang til studiet går han i gang. Men meget hurtigt bliver indspilningen af den nye slutning den mest kaotiske i hele Kims karriere. Der er et besøg fra censurmyndigheden, og skuespillerne forstår ikke, hvor genialt det nye manuskript er og bruger tiden på at lave intriger i stedet for at koncentrere sig om deres roller. Vil Cobweb blive færdig, før Kim bliver drevet til vanvid?