Collateral Damage
En ren flodbølge af spænding og én mands heltemod er drivkraften i denne effektfulde actionthriller af instruktøren bag Flygtningen og Kapring På Åbent Hav. Arnold Schwarzenegger spiller en brandmand, hvis kone og barn mister livet ved en terrorhandling, og som efterfølgende bliver besat af at opspore hjernen (Cliff Curtis) bag bombesprængningen – fra Los Angeles til Colombia til Washington, DC. Fanatikerne har planer om at slå til i Washington igen ... men hvordan? Hvornår? Hvor? Under hans desperate søgen efter svar er kun én ting sikkert: Collateral Damage er en tikkende bombe fuld af spænding.</