Siberian Education
I kommunismens sidste år vokser de to drenge, Kolyma og Gararin, op i en børnebande blandt udstødte kriminelle i et barsk og glemt hjørne af det tidligere Sovjetunionen. Samfundets normale sociale regler er sat ud af funktion i det lovløse bandemiljø og som tiden går ender de to venner i et voldsomt opgør på hver sin side af det sibiriske broderskabs æreskodeks. Filmen er baseret på Nicolai Lilins prisvindende roman af samme titel og er en hjerteskærende historie om to drenge, der forsøger at finde ud af, hvem de er, hvor de kommer fra og – ikke mindst - hvor de skal hen med deres liv...