First Squad
Nadya er en meget speciel 14-årig pige. Med sine utrolige synske evner og en træning som snigmorder bliver hun rekrutteret af den russiske hær under 2. verdenskrig til at blive medlem af First Squad, en særlig kampenhed med speciale i at nedkæmpe overnaturlige kræfter. Da hun bliver eneste overlevende efter et brutalt angreb, bringes hun tilbage til enheden til et særligt projekt – at vække sine kammerater fra de døde, så de kan kæmpe mod Von Wolff, en 700 år gammel ånd der er blevet vækket til live for at hjælpe nazisterne med at overtage verden. First Squad er en fængslende og handlingsmættet ny animationsfilm fyldt med drama og spænding. Den betagende, stemningsfyldte billedside er fra Studio 4°C, det meget roste animationsstudie bag The Animatrix og Halo: Legends.
