Hardwired
Efter at have mistet sin kone i en skrækkelig bilulykke vågner Luke Gibson (Oscar-vinder Cuba Gooding Jr., Best Actor in a Supporting Role, Jerry Maguire, 1996) på hospitalet, hvor han opdager, at hans før så idylliske liv er på katastrofens rand. Han har fået implanteret en farlig mikrochip og overvåges tæt af en chef fra Hope Industries (Val Kilmer). Gibson plages af mærkelig visioner og hjemsøges af en fortid, han ikke kan huske. Hvis han vil overleve, er hans eneste chance en gruppe hackere, der er de eneste, der ved, hvordan man stopper den farlige virksomhed, før det er for sent. Andre medvirkende er Michael Ironside (Terminator Salvation).
