I Remember When I Die
Hvis du rent faktisk kunne fastholde et enkelt minde for evigt, hvad skulle det så være? En dybt original rejse i bevidsthedens mysterium. Døden, tidens gang og evigheden. Store emner, men fra en ny og dybt original vinkel i en film, der ellers er baseret på en simpel idé: at tidsfornemmelsen ophører med at fungere i hjernen, idet man dør, og at man derfor i et kort - eller i virkeligheden meget langt - øjeblik har chancen for at opleve evigheden. Og dermed for at leve i et enkelt minde for evigt. Og hvilket skulle man så vælge? 'I Remember When I Die' udspiller sig på livets sidste stoppested, et hospice i Danmark, men er en poetisk og vital rejse i bevidsthedens grænseland, og helt ind i det mulige hinsides. Maria Bäck interviewer besøgende, ansatte og beboere om hvilket minde, de ville fastholde i det evige øjeblik. Men hun lader sin film transcendere den genkendelige virkelighed i de hvidmalede og rolige omgivelser, og sætter sine egne billeder på deltagernes sidste ønsker. En picnic med familie og venner i et luminøst og eksotisk bjerglandskab, eller den friske dug, så man næsten kan dufte den i græsset. Humanistisk filmkunst med et ekko af Bergman og Kore-eda, men med dokumentarfilmens forpligtelse til det virkelige - og til alle de mennesker, der her deler deres inderste med os.
