Outbreak at Mourning Rock
Tingene står ikke rigtigt til i det lille samfund Mourning Rock. Parkvagten Neil Morris og hans kone Abby sørger over tabet af deres søn Ben. Byen er også plaget af et sygdomsudbrud, der tager flere og flere ofre. De ramte indbyggere undergår fuldstændige personlighedsændringer og udvikler væskende bylder. Efterhånden som situationen forværres, tvinges Neil og Abby til at kæmpe ikke kun for overlevelse, men også for deres greb om selve virkeligheden. Outbreak at Mourning Rock er ikke kun en stemningsfuld og spændende gyserfilm med flotte praktiske effekter. Den giver også plads til historien om, hvordan to sørgende forældre håndterer det værste mareridt, tabet af et barn. Hovedrolleinnehaveren Billy Burke har tidligere gjort indtryk som politichef Gordon i Batman: The Long Halloween. Opmærksomme seere genkender måske Alyshia Ochse fra True Detective. Instruktøren Jeff Wolfe har en lang og succesfuld karriere som prisvindende stuntman bag sig. Så forvent en film, der ikke holder igen på noget plan!