Påfuglen

Bernhard Wenger har skrevet manuskript og debuterer samtidig i spillefilmens gode selskab som instruktør af Påfuglen, der leger kispus med sit publikum i en original historie, som hygger sig på randen af det absurd-komiske med stænk af mild samfundskritik og referencer til legesyge mestre udi faget som Yorgos Lanthimos foruden skandinaviske indspark. Filmen samlede stor opmærksomhed i Venedig, hvor den var nomineret som bedste film i Critics’ Week og hjemtog en af festivalens øvrige priser. Med sig hjem i Påfuglen får man Matthias fra My Companion, der har specialiseret sig i at levere en til lejligheden skræddersyret ydelse, der i dette tilfælde kommer i form af en mand på omkring 40 år, som på nogenlunde anstændig vis kan tilfredsstille ethvert behov. Det kan være som den perfekte søn til faderens 60-års fødselsdag, en far i rollen som pilot på sønnens forældredag i skolen, den kulturelt begavede kæreste i det gode selskab eller måske han blot skal lytte og give et godt råd til, hvad man stiller op med sin kropumulige mand. Hvad end man har brug for, er Matthias den rette. Succesrig opnår han altid god feedback for sit ihærdige arbejde, der altid kommer perfekt til fingerspidserne. Lykken er for ham en god anmeldelse på firmaets website, privatlivet kommer ind på en fjernere andenplads. Som det pertentlige menneske bliver Matthias efterhånden usikker på sig selv og snart går det heller længere fejlfrit med præstationerne. Til enhver rolle kommer det lille aber dabei, at også andre sommetider spiller med i forestillingen uden at være blevet inviteret. Nogen begynder at trænge sig ind på ham som person og helt ind på hans enemærker også udenfor den tilrettelagte arbejdstid. På randen af en eksistentiel identitetskrise er det tid til forandring!