Peter von Kant
Francois Ozons version af Rainer Werner Fassbinders "Petra von Kants bitre tårer". Peter von Kant er en succesfuld filminstruktør, som verbalt misbruger sin mangeårige, umælende assistent Karl, som han udnytter både arbejdsrelateret og som sin personlige opvarter. Da hans muse, den kendte skuespiller Sidonie præsenterer ham for den smukke, unge Amir, falder von Kant pladask for ham. Ikke kun hans skønhed men også de muligheder han ser i at forme ham. Fra smalle kår med en trist familiehistorie i rygsækken er Amir både ydmyg men også selv øjeblikkeligt betaget af den ældre filminstruktør, som ikke er så gammel endda og indvilger på vej ud af døren i at vende tilbage den efterfølgende dag.