Pokémon heroes filmen
Byen Altomare afholder hvert år et særligt sejlads for Vandtype-Pokémoner, og denne gang deltager Ash og Misty! Selvom Ash ikke vinder, har han stadig medfølelse nok til at redde en gådefuld pige fra to tyve. Men hun er ikke en helt almindelig pige, hun er nemlig den Legendariske Pokémon Latias i forklædning! Nu får Ash lov til at se Latias' og hendes bror, Latios', hemmelige hjem. Men det fredfyldte sted bliver snart truet af de to tyve, Annie og Oakley, som vil have fat på begge Legendariske Pokémon og en mystisk juvel, der hedder Sjæledug. Med de to Pokémoner og juvelen kan tyvene kontrollere en mægtig maskine, som normalt beskytter mod trusler, men da den går i stykker, bringer den ikke alene Latias og Latios i alvorlig fare, men hele Altomare!