Serpico
Mesterværket Serpico er filmet i New York Citys kriminalitetsbefængte gader af en legendarisk instruktør og tilpasset efter og baseret på en bestsellerroman. Det er et inciterende portræt af en mands mod omgivet af snigende korruption, og skildringen af undercoverpolitimanden er brutalt realistisk. Serpico er en uafhængig ung rekrut, der opfylder sin barndomsdrøm ved at gå ind i politiet i slutningen af 1960'erne. De gode gamle drenge fra NYPD viser med det samme Serpico, hvordan man snyder, forfalsker dokumenter og tager penge fra de lokale narkotika- og hasardspilsorganisationer. Da han afviser at tage imod ulovlige beskyttelsespenge, bliver Serpico udsat for chikane af sine kollegaer. Politidirektøren begynder at lægge mærke til Serpicos personlige kamp og indre uro i kraft med, at hans tvangsprægede kamp for sandheden begynder at have katastrofale følger for hans personlige liv og truer hans sikkerhed. Serpico viser en by i forfald både moralsk set og i bogstavelig forstand. Alle er til salg, og politiet og de kriminelle er umulige at skille ad. Serpico er en sand historie om bureaukratisk fordærv, som kom ud på et ophedet tidspunkt i den amerikanske kultur og gjorde stort indtryk på det amerikanske publikum. Filmen er baseret på en række virkelige begivenheder og målrettet mod den institutionelle korruption i New York Citys politi.