S.W.A.T. - Politiets eliteenhed
Inspireret af 1970er-hitten, tv-serien, S.W.A.T..Colin Farrell spiller Jim Street, et tidligere S.W.A.T.-medlem, der blev degraderet som en følge af en kontroversiel beslutning under et røveri, der udviklede sig til en gidseltagning. Han får chancen for at gøre det godt igen, da holdlederen Dan "Hondo" Harrelson (Samuel L. Jackson) får til opgave at rekruttere og træne fem af de bedste politifolk til en ny enhed indenfor Special Weapons and Tactics (S.W.A.T.). Andre på holdet er Deacon "Deke" Kaye (James Todd Smith aka LL Cool J), Chris Sanchez (Michelle Rodriguez) og Michael Boxer (Brian Van Holt). Efter flere ugers krævende fysisk træning kastes det nye S.W.A.T.-team hurtigt ud i en situation, hvor en berygtet narkobaron (Olivier Martinez) har tilbudt $100 millioner til den, der kan befri ham fra arresthuset.