Synkefri
Wasabi Film og Scandinavian Film Distribution præsenterer dramaet SYNKEFRI, en menneskelig fortælling om kampen for retfærdighed og en familie i sorg. Filmen er instrueret af Christian Andersen, skrevet af Christian Andersen og Martin Strange-Hansen og er baseret på virkelige begivenheder: Den tragiske RF2-ulykke i Hirtshals i 1981 - ulykken som ingen ville tale om. Med stærke navne som bl.a. Sylvester Byder, Johanne Louise Schmidt, Lars Topp Thomsen og Sofie Torp på rollelisten hylder SYNKEFRI landets frivillige redningsfolk, der uden tøven sætter livet på spil for at redde andre i nød.
