Hendes bekendte kalder hende ”kommanderende”, ”brysk” og ”kontrolfikseret”, men det beskriver på ingen måde Harriet Lauler (Shirley MacLaine) fuldt ud. Hun er en tidligere magtfuld reklamechef, der nu er over 80 år gammel og insisterer på at have fuld kontrol over de mindste detaljer af sit liv – deriblandt også sin dødsannonce. Hun ansætter Anne Sherman (Amanda Seyfried), en journalist ved lokalavisen, til at skrive hendes mindeord. Men fortiden hjemsøger hende, og Anne finder ud af, at ingen – hverken Harriets datter (Anne Heche), som hun ikke har kontakt med, hendes eksmand (Philip Baker Hall), hendes tidligere kolleger eller hendes præst – har noget pænt at sige om hende. Hun er fast besluttet på at få sin vilje, så Harriet beslutter sig for at bruge sin sidste tid på at ændre opfattelsen af hende. Med samme jernvilje, der bragte hende til toppen af reklamebranchen, kaster hun sig over en række opgaver i sin sidste tid, hvilket hun mener vil fastsætte hendes eftermæle på tryk. Anne involveres i den omfattende omskrivning og nedfælder modstræbende Harriets færd for eftertiden. Mens hun hjælper Harriet med at omdefinere hendes fortid, indser hun, at hun også er ved at tage kontrol over sin egen fremtid.