Ticking Clock
Oscar-vinder Cuba Gooding, Jr. (”bedste mandlige birolle” i Jerry Maguire, 1996) spiller Lewis Hicks, en journalist med speciale i brutale mord. Da han opdager sin nye kærestes lemlæstede krop, kommer han også i besiddelse af en uhyggelig dagbog, som afslører seriemorderens næste ofre. Nu må han finde en måde at forhindre de forfærdelige mord inden tiden løber ud i denne intense psykologiske thriller, som er i stil med Ondskabens Øjne og Se7en.
