
Gary Lineker
Gary Lineker er en tidligere engelsk fodboldspiller, der i perioden 1984-1992 spillede 80 landskampe med ikke mindre end 48 scoringer til følge. De seks af målene blev scoret ved VM i Mexico, hvilket gav ham titlen som VM-topscorer det år. De 48 mål for det engelske landshold er kun overgået af Bobby Charlton og Wayne Rooney. Lineker er således også efter de flestes mening den bedste engelske angriber i nyere tid.