
Glenn Close
Glenn Close er en amerikansk skuespiller. I sin lange karriere har hun syv gange mellem 1983 og 2019 været nomineret blandt årets fem finalister til en Oscar, men endnu aldrig vundet. Ingen anden kvindelig skuespiller har så mange nomineringer uden at nå til tops. Close modtog Oscarnomineringer for sine roller i Farlige forbindelser, Fatal Attraction, The Natural, The Big Chill, Verden ifølge Garp, Albert Nobbs og The Wife.