
Jon Lord
John Douglas Lord var en engelsk komponist, keyboard-, klaver- og hammondorgel-spiller, der var kendt for at fusionere rock med klassisk og barokmusik. Han var mest kendt fra det britiske hard rock-band Deep Purple, som han var med til at danne i 1968. Han var medlem af Deep Purple fra 1968-1976 og igen fra 1984-2001 og han samarbejdede med de andre medlemmer af bandet om mange af gruppens mest populære sange.