K‌M

Keld Markuslund

Keld Ivan Markuslund var en dansk skuespiller. Efter at have gennemgået Odense Teaters elevskole 1941-1942 blev han ansat ved denne scene frem til 1945. Derefter engagementer i København, blandt andet på Folketeatret 1945-1958, Det Ny Teater 1958-1962 og fast ved tv fra 1965 til sin død. Hans sidste rolle blev i tv-opsætningen af Gustav Wieds roman Livsens ondskab, hvor han meget overbevisende spillede Tummelumsen.