
Max von Sydow
Carl Adolf "Max" von Sydow var en svensk skuespiller og filminstruktør, der fra 2002 og frem til sin død ligeledes havde fransk statsborgerskab. Han boede med sin franske kone Catherine Brelet i Paris. Sydow indledte sin karriere på Dramaten i Stockholm i 1948. Han var især kendt for sit mangeårige samarbejde med Ingmar Bergman, men medvirkede også i en række store Hollywood-produktioner, bl.a. Eksorcisten, Star Wars: The Force Awakens og - som Treøjede Ravn i Game of Thrones.