
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov var Sovjetunionens sidste leder, fra 1985 til 1991, heraf generalsekretær for SUKP fra 10. marts 1985 til 24. august 1991. Han blev født i landbrugsområdet Stavropol i det nordlige Kaukasus og studerede jura i Moskva, hvor han giftede sig med Raisa Maksimovna Titorenko i 1956. Parret vendte tilbage til Stavropol kraj, hvor Gorbatjov nåede til tops i den lokale partiorganisation.