Peter Bastian
Peter Bastian var en dansk musiker. Han var uddannet inden for både teoretisk fysik og klassisk fagot. Han var medlem af Den Danske Blæserkvintet og multimusikgruppen Bazaar. Han medvirkede i talrige tv-udsendelser og radioforedrag, og modtog i 1988 Rosenkjærprisen af DR for "formidlingen af musik og tanker af enhver god slags, på det højest tænkelige og dog så ligefremme plan". Han modtog Dannebrogordenen i 1998.
