
Ronan Keating
Ronan Patrick John Keating er en irsk popsanger og sangskriver. Han debuterede som forsanger af boybandet Boyzone, der havde stor succes i hjemlandet samt Storbritannien og Australasien op gennem 1990'erne. Ronan Keating udsendte sit første soloalbum, Ronan i 2000 efter at have medvirket på soundtracket til filmen Notting Hill med sangen "When You Say Nothing at All", der blev et stort hit. Som solist har han solgt mere end 25 millioner albums på verdensplan.