Året er 1975, og George Lucas har et problem. Han forestiller sig sin nye film som værende en rumopera fuld af kinetiske bevægelser og hastighed. Med da ingen special effects-virksomheder i Hollywood formår at bringe hans vision til live, må han starte sit eget. Hertil hyres John Dykstra, som er kameraekspert, maskiningeniør, motorcyklist og pilot. Dykstra begynder at samle et umage hold af kunstnere, byggere og drømmere for at skabe det nye selskab Industrial Light and Magic. De lejer en tom lagerbygning i Van Nuys, og Dykstra ringer til kameramanden Richard Edland, hvis spraglede CV indbefatter en tur i militæret, en tid som rock-fotograf, svævebaneoperatør og opfinder af en berømt guitarforstærker. I mellemtiden fanger et jobopslag for en "rumfilm" en ung kunsters opmærksomhed. Hans navn er Joe Johnston, og han er desperat efter at finde et job tættere på sit hjem. Det eneste problem med den seks uger lange kontrakt om at lave storyboards er, at Joe ikke aner, hvad et storyboard er. Nyheder om science fiction-projektet i Van Nuys interesserer også de unge special effects-entusiaster Dennis Muren, Ken Ralston og Phil Tippett. De ser alle tre op til Ray Harryhausen og har lavet film, siden de var børn. Efter at have læst manuskriptet til "The Star Wars", bliver Ralston besat af muligheden. Muren tænker derimod: "Det her er umuligt." Denne "kabale af hemmelige special effects-folk", som George beskriver dem, viser sig at være unikt udrustet til opgaven. "Jeg tror, han søgte en gruppe fyre, som ikke vidste, hvad der var umuligt," udtaler Joe Johnston. Under John Dykstras ledelse sætter holdet sig for at skabe et komplekst motion control-system for at tillade kameraet at gentage bevægelser, hvilket er en ny teknik, som Dykstra havde eksperimenteret med på Berkeley. Som månederne går, begynder holdet at arbejde 18 timer lange dage i lagerbygningen i 35 graders varme, der kun afbrydes af lejlighedsvise vandrutsjebanefester på parkeringspladsen. Den nyansatte industrielle designer Lorne Peterson blæser de andre modelmagere omkuld med en revolutionerede ny lim ved navn superlim. "Vi famlede i blinde," mindes Edlund. For maleren Herrison Ellenshaw var kulturchokket ved at arbejde for Disney om dagen og i ILM-lagerbygningen om aftenen ekstrem. "Hos Disney var jeg blandt de yngste, men hos ILM var jeg gammel." Seks måneder senere viser det sig, at det var meget sværere at bygge alt fra bunden, end nogen havde forestillet sig. Motion control-prototyperne er omsider færdige, men holdet har endnu ikke produceret et eneste filmklip. "Vi byggede en violin, og nu skulle vi lære at spille på den," forklarer Edlund. Mens optagelserne afsluttes i England, kæmper holdet for at færdiggøre så meget som muligt. George vender tilbage til ILM, nedslidt efter de stressfulde optagelser, og opdager, at holdet kun har færdiggjort to klip ud af 400. "Jeg var... ikke glad," fortæller George.

Som dreng i Modesto, CA, i 1950'erne bliver George Lucas vild med racerløb. Men da et biluheld næsten tager livet af ham som teenager, finder George sin sande passion. Han afviser faderens planer om at overtage familiens forretning, der sælger kontorartikler, og tager på filmskole, hvor han får øjnene op for filmens kraft. Georges skolefilm imponerer jævnaldrende filmskabere, herunder Steven Spielberg. Da George Lucas får et praktikophold hos Warner Brothers' Studios møder han instruktør Francis Ford Coppola, som bliver en tæt samarbejdspartner. Sammen flytter George og Francis til San Francisco for at oprette et uafhængigt produktionsselskab ved navn American Zoetrope. George sætter sig for at lave sin skolefilm THX-1138 om til en spillefilm, men filmstudierne mener, at slutproduktet er komplet uforståeligt. Da de mister deres finansiering går American Zoetrope fallit, hvilket får Coppola til at sige til George: "Ikke flere kunstprojekter... vis mig, at du kan skabe en komedie." Georges svar er American Graffiti, som bliver et anmelderrost kæmpehit. Men studierne er skeptiske over for hans næste idé, en Buck Rogers-agtig rumserie fuld af robotter, rumvæsner og en hund, der flyver et rumskib. Kun Fox-chefen Alan Ladd, Jr. er villig til at satse på Georges vilde idé til "The Star Wars." George hyrer illustratoren Ralph McQuarrie, som bringer manuskriptets billeder til live i utrolig detaljegrad, og investerer sine egne penge fra American Graffiti i en ny special effects-virksomhed ved navn Industrial Light & Magic. Mens ILM begynder at arbejde på effekterne, har George en skrækkelig oplevelse med at optage filmen i England og Tunesien. Da George omsider vender tilbage til ILM og opdager, at de kun har færdiggjort to klip, ender han på hospitalet af bare stress. Få måneder før filmens udgivelse begynder ILM-holdet at fungere og gør fremskridt. George skyder den besværlige Cantina-scene om og pryder den mindeværdige Holochess-scene med væsner, som Phil Tippett og hans partner Joe Berg bringer til live vha. stop motion. Holdet begynder dernæst at arbejde på den klimaktiske scene ombord på Dødsstjernen. Studiet truer med at eliminere scenen på grund af budgetproblemer, men ILM-holdet kæmper for at blive færdige. John Dykstra gennemgår processen med at filme eksplosioner på parkeringspladsen i Van Nuys. Da deres arbejde omsider er ovre, fejrer ILM-holdet det med en stor fest i Van Nuys-lagerbygningen, hvor Phil Tippett husker, at folk "der var klogere end mig" købte aktier i 20th Century Fox. I Maj 1977 bliver Star Wars udgivet og bliver omgående et verdensomspændende fænomen. ILM-holdet genkalder sig glæden og forbløffelsen over at se slutproduktet på det store lærred. Men på trods af filmens succes forbliver George utilfreds. Han kan ikke lade være med at se "tapen og elastikkerne, der holder det hele sammen" og sætter sig for at "finde en bedre metode".

Star Wars inspirerer en generation af unge filmskabere, inklusive utallige fremtidige ILM-samarbejdspartnere. "Det var som at opdage en ny etage i ens hus," siger J.J. Abrams. En ung James Cameron beslutter at sige sit job op for at lave en film. Efter filmen udkommer, stopper ILM med at eksistere, og de ansatte spredes for alle vinde. Men med bygningen og udstyret til låns fra George opretter John Dykstra sin egen virksomhed og begynder at arbejde på en ny rumserie ved navn Battlestar Galactica. "Jeg ville bevare stedet og menneskerne," fortæller han. Men da George tilbyder folk at flytte til det nordlige Californien for at lave en opfølger til Star Wars, har mange svært ved at forlade Dykstra, som ikke er inviteret med. "Det var som et splitte en familie ad," mindes Joe Johnston. Da arbejdet begynder i de nye Kerne-bygninger i Marin County, indser de tilbagevendende ILM-medarbejdere, at deres "omdømme er på spil", som de forsøger at overgå den mest succesfulde film nogensinde. Richard Edlund designer og bygger en helt ny optisk printer for at "besejre det onde omrids", når forskellige klip sammenstykkes. Og en US Steel-brochure inspirer Joe Johnston til at designe tanks med fire ben. George er frustreret over redigeringsprocessen og beslutter at starte en computerafdeling, fast besluttet at bringe filmbranchen ind i den digitale tidsalder. Han hyrer datamatikeren Ed Catmull, som drømmer om en dag at bruge computere til at animere en film, og giver ham fire opgaver: digital redering, digital lyd, computergrafik og digital sammensætning. I mellemtiden begynder den nye film at gøre hyppigt brug af stop motion, og meget af det må Phil Tippett stå for. "Det var som at lære at cykle," siger Tippett om de mange måneders øvelse, som det tog at animere de berømte walkers og tauntauns. I et betagende personligt øjeblik deler Tippett, hvordan arbejdets procesorienterede natur hjalp ham med at håndtere sine mentale problemer. Georges unikke lederstil kommer i fokus, og Johnston beskriver det at arbejde for George som at gå på en "fantasy-filmskole, der kun eksisterer i hans hoved". Da George udforer Dennis Muren til "at tænke over det" bliver det til en livsændrende åbenbaring for Muren, som konkluderer, at ethvert problem kan løses, hvis man har tid nok. Harrison Ellenshaw, som er ved at starte en billedsammensætningsafdeling, der har ti gange mere at lave end blot Star Wars, genkalder sig glæden ved at lære "den store" Ralph McQuarrie at kende. Richard Edlund afslører nogle tricks, inklusive den spidsfindige måde, han lavede klippet, hvor Tusindårsfalken forsvinder ud i hyperrummet. For den prank-elskende Ken Ralston giver et besøg fra Walter Cronkite en god mulighed for at fjolle lidt.

Under en ferie i Hawaii fortæller George Steven Spielberg om sin version af en James Bond-film, en serie med "cliffhangers over det hele". Raiders of the Lost Ark bliver det første ILM-samarbejde med en filmskaber udefra. For Spielberg er Kerner-anlægget som en legeplads fuld af ligesindede og "virkelig lækker junkfood". ILM vinder en Oscar for deres arbejde på Raiders, men vigtigst af alt gør de et varigt indtryk på Spielberg, som sværger "at samarbejde med ILM gennem resten af min karriere". ILM's storhedstid som visual effects-selskab begynder. Producenterne Kathleen Kennedy og Frank Marshall mindes glæden ved gruppens arbejds-picnics og den fantastisk samling af "uprætentiøse men geniale mennesker." På E.T. får Dennis Muren cykler til at flyve. Og Richard Edlunds løsning på den berømte scene, hvor Poltergeistens hus imploderer, involverer et minihus, pianotråd, en gaffeltruck og et par engelske shotguns. Ed Catmulls computergrafik-gruppe skaber i mellemtiden Genesis-effekten til Star Trek I: The Wrath of Khan, et banebrydende øjeblik inden for digital filmskabelse. Samarbejde er fortsat i højsædet, da ILM-holdet samles igen for at lave Return of the Jedi. Tre special effects-ledere, Richard Edlund, Dennis Muren og Ken Ralston, deler arbejdsbyrden, men Phil Tippetts rumvæsensafdeling er stadig hovedattraktionen. Vi opdager også, hvordan Ralstons tennissko endte med at svæve rundt i det ydre rum, ser Muren og Johnston skabe videoanimationer til den berømte speeder-jagt, og hører, hvordan Muren og Tippetts venskab udvikler sig udover arbejdet på Kerner-anlægget. På trods af filmens succes er folk frustrerede og udbrændte. Edlund forlader ILM på grund af ændringer i firmakulturen. Men den svære overgangsfase overstråles af den næste række kæmpesucceser: Goonies, Back to the Future, Cocoon m.f. Da Joe Johnston beslutter at forlade branchen, overbeviser George ham i stedet om at tage på filmskole og betaler regningen. Joe giver Georges generøsitet æren for at have igangsat hans karriere som filminstruktør i Hollywood, hvilket han efterhånden har været i 50 år. For John Knoll inspirer et tilfældigt besøg hos ILM som 15-årig ham til at få en karriere inden for special effects: "Jeg kunne være en af dem," tænker han. "Faktisk, har jeg fundet mine egne." Mange år senere får Knoll et job hos ILM efter at have bygget sit eget motion control-system derhjemme. Inspireret af Lucasfilms Pixar Image Computer, begynder Knoll at hjælpe sin bror med at skabe et nyt program ved navn Photoshop. Ed Catmull har haft succes med at opfylde Georges digitale drømme og forbliver "fast besluttet på at ville lave tegnefilm." George er tilfreds med at have fået de værktøjer, han har brug for, og beslutter at sælge computergrafik-afdelingen til Steve Jobs. Pixar bliver født, og ILM sætter sig for at skabe deres egen computergrafik-afdeling, som er i stand til at tackle fremtidens utrolige udfordringer.

ILM træder ind i den digitale tidsalder med sin første store opgave: et svært forvandlingsklip i Willow. Jean Bolte, som er ekspert i pelsede væsner, tilslutter sig modelafdelingen intetanende om, at hendes håndlavede dyr snart bliver udgangspunktet for et banebrydende øjeblik i computergrafikkens historie. ILM finder på ordet "morfing", som Muren insisterer på er korrekt, og at "selv ordbogen tager fejl." James Camerons nye film The Abyss indeholder et realistisk vandvæsen, der forbløffer instruktøren. Muren overbeviser Cameron om at "tage en chance" ved at computeranimere pseudopodden. For at skabe denne banebrydende effekt hyrer ILM nye talenter, herunder den canadiske hockeyspiller Steve "Spaz" Williams og hippien Mark Dippé fra Alaska, som hurtigt opdager, at de begge elsker Alice Cooper. Dennis Muren fornemmer ændringer i branchen og tager et år fri for at lære computergrafik, hvorefter han indser: "der er ingen magi involveret... alt kan defineres". Jean Bolte bliver i mellemtiden den første fra modelafdelingen til at bevæge sig ind i computerens verden, da hun indser, at de nye værktøjer "blot er en ny form for maling og pensler." Men ikke imødekommer ændringerne. Modelveteranerne John Goodson og Kim Smith ærgres, eftersom "glæden ved at arbejde var fællesskabet", at interagere fysisk med sine omgivelser, materialerne og hinanden. Lederen Jim Morris tilbyder at træne modelskabere, der er interesserede i at lære at arbejde med computere, men Goodson billiger det ikke og mener, at "de ødelægger maskinen, som vi har bygget." ILM hyrer nye ansatte for at imødekomme den digitale efterspørgsel, herunder Ellen Poon, som beslutter at forlade London og sin mand for at flytte til San Francisco og tilslutte sig ILM. Mens computerafdelingen blomstrer, slår en ny generation rødder hos ILM. Et lydisoleret lokale i kælderen bliver Williams og Dippés berygtede kontor, The Pit, hvor der holdes vilde fester. Cameron vender tilbage med et projekt, der er "langt større end The Abyss", nemlig den "latterligt ambitiøse" Terminator 2: Judgement Day, hvis hovedperson er lavet af flydende metal. På ni måneder er holdet nødt til at opfinde ny teknologi for at løse problemet. Design skubber teknologien frem vha. den nyansatte kunstner Doug Chiangs betagende arbejde. Terminator 2 understreger, at ILM er verdens førende computergrafik-selskab, og Ellen Poon udtaler, at det "kun er et spørgsmål om tid, før vi bryder igennem og laver noget forbløffende." En dag fortæller Dennis Muren holdet om deres næste projekt, en Steven Spielberg-film, hvori dinosaurer overtager en park, og Phil Tippett får til opgave at skabe væsnerne ved hjælp af stop motion. På trods af Murens mistro, ser Steve Williams og Mark Dippé det som en personlig udfordring at computeranimere dinosaurerne i stedet. For som Williams siger: "Der er intet værre end ikke at prøve."

Steven Spielberg sætter sig for at lave Jurassic Park med hjælp fra Phil Tippetts stop motion-dinosaurer. Men nede i The Pit er Steve Williams i al hemmelighed ved at bygge en computergenereret tyrannosaurus rex. Muren er ikke overbevist om, at computeranimerede væsner er klar til at være i højsædet, men da Williams overrasker producenten Kathy Kennedy og viser hende et omvandrende dinosaurskelet på en af ILM-skærmene, giver Muren op og foreslår, at de forbereder en præsentation for Spielberg. Da den færdigrenderede tyrannosaurus rex vises for første gang, ved alle, at verden aldrig vil blive den samme igen. Spielberg beskriver det som værende "en religiøs oplevelse": "Alt ville ændre sig." En knust Phil Tippett ser med fra sidelinjen, mens computeranimationen frarøver ham sit magnum opus: "Min verden fordampede." Men Spielberg og Muren er fast besluttede på at holde fast i Tippett og bruge hans utrolige viden om, hvordan væsner bevæger sig. Jurassic Park bliver et gennembrud for computergrafik, og dens udgivelser ændrer omgående branchen. ILM bringer horder af nyansatte ind og tiltrækker talenter fra hele verden. Omsider føler George Lucas, at han har elementerne på plads til at lave sin længe-ventede Star Wars-prequel-trilogi. George udnytter de nye digitale værktøjer til bristepunktet, hvilket chokerer special effects-eksperten Knoll, som mener, at mange af Georges anmodninger er "marginale og uhensigtsmæssige". George fortsætter med at skubbe branchen ind i den digitale tidsalder og overbeviser virksomheder om at udvikle digitale kameraer og projektorer. Omend han møder enorm modstand, betaler Georges vedholdenhed sig, da hans foreslåede ændringer langsomt finder indpas. Visionen bekræftes yderligere, da ILM modtager "The National Medal of Technology". Da den digitale filmkunst bevæger sig ind i det 21. århundrede "er tryllekunster ikke længere imponerende i sig selv", som ILM's kreative chef Rob Credow forklarer. Indstruktøren og CG-skeptikeren Jon Favreau bliver omsider overbevist, da han indser, at han ikke længere kan se forskel på den ægte Iron Man-dragt og den digitale version. Barry Jenkins morer sig over, hvor mange mennesker, der ikke tror, der er nogen effekter med i hans serie The Underground Railroad, som er spækket med ILM-effekter. Innovationen fortsætter med The Volume, som blev skabt til The Mandalorian. Her bruges gaming-chips og motion capture-teknikker til at skabe et stort område, som man kan ændre ved at klikke på en knap. Med "blik for både fortiden og fremtiden" fortsætter de originale Star Wars-kunstnere med at påvirke udviklingen af verdenen via The Mandalorian, da John Goodson bygger modellen til Razor Crest og John Knolls hobbyprojekt om at skabe et motion control-rig i ILM's kælder finder relevans. Rumskibet, der tog fart for så mange år tilbage, finder omsider hjem, som samarbejdspartnere fra fortiden og nutiden fejrer deres dybe kammeratskab, innovative ånd og magien bag ILM.