L‌E

Lars Engels

Lars Engels var en dansk dokumentarfilmsinstruktør tidligere ansat i DR. Engels lavede flere dokumentarfilm om livets skyggesider, herunder om prostitution og narkomani. Engels' observerende og underspillede fortælleform er blevet betegnet som cinéma vérité, ligesom Engels også er blevet sammenlignet med den amerikanske dokumentarist Frederick Wiseman. Engels var oprindelig kemilærer, bl.a. På Jonstrup Seminarium og på Danmarks Lærerhøjskole, og han udgav lærebøger i kemi.