Tim og Nick (Ben Stiller og Jack Black) er gode venner og arbejdskammerater. Nick har mange skøre ideer til, hvordan han kan blive rig på kort tid, og en dag lykkes en af dem: Han opfinder en spray, som kan få hunde-ekskrementer til at forsvinde ud i den blå luft. Tim har fortrudt, at han ikke investerede i sin vens idé, og må nu bide i misundelsens sure æble og se Nick skovle penge ind. Misundelsen vokser og bliver efterhånden en trussel for Tims tilværelse.