Orange county
De opgående unge stjerner Colin Hanks og Schuyler Fisk står i spidsen for en fremragende rollebesætning med Jack Black (Hal’s store kærlighed), Catherine O’Hara (Alene hjemme), John Lithgow (3rd Rock From the Sun), Harold Ramis og Lily Tomlin i denne uhyrlige ungdomskomedie. Shaun Brumder (Hanks) er godt tilfreds med at være en kvik, talentfuld, men noget ukoncentreret og doven sydcalifornisk surfer – indtil den dag han falder over en roman skrevet af den populære forfatter Martin Skinner. Han bliver inspireret og indser pludseligt sit livs ambition: han vil forlade det åndssløvende Orange County og studere til forfatter hos Skinner på Stanford Universitet. Men efter at have fået afslag på grund af en optagelsesfejl er Shaun tvunget til at søge hjælp, ikke blot hos sin kæreste Ashley (Fisk), men også hos sine håbløst ubehjælpsomme forældre (O’Hara ,& Lithgow), sin marijuana-påvirkede bror Lance (Black) og i et væld af ustyrligt morsomme episoder for at få sin drøm om at slippe væk fra hjembyens mareridt til at blive til virkelighed.
