On the Waterfront
Marlon Brando yder en af lærredets mest udsøgte præstationer i denne Oscar-vinder for bedste mandlige hovedrolle og bedste film fra 1954. Den tidligere bokser Terry Malloy (Brando) kunne have opnået en titelkamp, men nu slider han for gangsterbossen Johnny Friendly (Lee J. Cobb) i den bande-inficerede storbyhavn. Terry rammes af skyld, da han lokker en oprørsk arbejder i døden. Men kun kærligheden fra Edie Doyle (Eva Marie Saint), den afdødes søster, kan vise Terry hvor dybt han er faldet. Og da hans forbryderiske bror Charley the Gent (Rod Steiger) bliver brutalt myrdet for at nægte at dræbe ham, beslutter Terry sig for at knuse Friendlys forbryderimperium. Med instruktion af Elia Kazan (Omstigning Til Paradis) og med manuskript af Budd Schulberg (Hvorfor har Sammy så travlt?) er dette uforglemmelige drama om Terrys forløsning blandt de mest anerkendte i hele filmhistorien.