Da Ash Ketchum sover over sig på sin tiårsfødselsdag, ender han med at få en stædig Pikachu, i stedet for den Pokémon-makker han ønskede sig i første omgang! Efter en vanskelig start udvikler Ash og Pikachu dog et tæt venskab og et sandt makkerskab – og da de får et glimt af den Legendariske Pokémon Ho-Oh, lægger de planer om at opsøge den sammen, vejledt af den Regnbuevinge, som den har efterladt. Ash får følgeskab af Trænerne Verity og Sorrel på sin rejse. Undervejs fanger Ash en forladt Charmander, får en Caterpie til at udvikle sig til Butterfree, hvorefter han slipper den fri, så den kan følge sit hjerte, og endelig møder han den gådefulde Mytiske Pokémon, Marshadow. Da de nærmer sig deres mål, spærrer Charmanders arrogante tidligere ejer, Cross, vejen for dem! Vil det lykkes Ash og Pikachu at besejre denne stærke Træner og nå frem til Ho-Oh, som de sværgede, eller er det enden på deres rejse?